Restaurant Vigens historie

Restaurant Vigen 1949I 1930’erne opkøbte fremsynede Roskilde-politikere et stort areal i Veddelev og udlagde området til strandpark. En uhørt handling, idet området lå i Himmelev Kommune. Transaktionen var da også betinget af, at driftige handelsfolk i Roskilde på alle måder støttede sagen.
Der blev anlagt en bade- og bådebro, hvor ruteskibet fra Roskilde til Gershøj kunne lægge til.

Man ønskede nu at bygge en strandpavillon med servering, og en af Roskildes førende arkitekter blev sat på opgaven. Han tegnede en tolænget bygning med store vinduer, så sollyset hele dagen kunne iagttages, afsluttende med smukke solnedgange i vest.

1. august 1938 kunne man indvie restauranten, der kom til at hedde “Vigen”.

Et toetagers tårn med udsigtsplatform over dansegulvet blev anbragt, hvor de to længer mødtes. Øverst i tårnet var der en lanterne, der lyste, når der var dans på Vigen.
Desværre har man i 1960 kuperet tårnet til samme højde som den øvrige bygning, men det 8-kantede dansegulv findes stadig og benyttes flittigt ved festlige lejligheder.

Vigen 1949Stedet var i 1938 yderst mondænt med dørvogter, garderobedame, et tremands-orkester og et menukort som Wivex i København. Desværre blev det vanskeligt at drive Restaurant Vigen på samme høje niveau i 1940’erne på grund af krigen.
I 1958 inviterede Niels Bohr alverdens atomfysikere til frokost på Restaurant Vigen ved indvielsen af atomforsøgscentret Risø.

1950’erne var årtiet for det vordende velfærdssamfund. Danskerne skulle nu til at holde ferie, og halvdelen af strandparken blev indrettet til en af Danmarks smukkest beliggende campingpladser. Restaurant Vigen blev lavet om til et cafeteria, som dengang var noget helt nyt.

I 1980erne blev restauranten igen omdannet til selskabs- og spiserestaurant.

Vigen i dag

Restaurant VigenSiden 1. maj 2007 har de 2 brødre Claus og Patrick Skovgaard drevet Vigen. I 2017 blev køkkenchef Simon Christensen også en del af ejerkredsen.

I perioden 2011-2017 har restauranten gennemgået en omfattende renovering, startende med et topmoderne køkken. Herefter fulgte vinduer, gæstelokaler, personalefaciliteter og til sidst terrasse og helt nyt interiør.

Du kan se billeder fra udviklingen de seneste 10 år her 

simonclauspatrick