Vi har sammensat en vinmenu til årets nytårsmenu.
Du bestiller vinene sammen med maden.
Velkomst: Louis Roederer Collection 242, Champagne
Fantastisk champagne sammensat af 42% Chardonnay, 36% Pinot Noir og 22% Pinot Meunier.
Den relative store andel af Chardonnay i ”Collection 242” giver en umiddelbar og delikat aroma af modne, friskplukkede ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører mere struktur, tørhed og en dejlig, appetitgivende sprødhed. Diskrete nuancer af honning, vanilje, mandler og ristet brød melder sig i eftersmagen. En både fyldig, harmonisk og charmerende champagne, med masser af karakter. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse.
375kr
Forretter: Riesling Grand Cru Frankstein, Hubert Beck, Alsace 2019
Druerne er håndplukket ved fuld modenhed og bliver skånsomt presset lige efter ankomsten til kældrene. Gæringen foregår klassisk i temperaturregulerede rustfrie ståltanke og vinen bliver derefter modnet i 12 måneder på en kombination af ståltanke og store, ældre træfade.
Vinen har en flot, blank lysgylden farve. I duften fornemmer man en stor dybde og intensitet kombineret med en god friskhed og en mineralitet, som er klassisk for Frankstein-vine. I smagen finder man nogle af de samme nuancer som i duften: Tjørneblomster, akacieblomst, citrusfrugter, hvide ferskner og flintsten.
140kr
Hovedret: Cotes-du-Rhone Villages, Biographie, Paul Jaboulet Ainé 2020
Côtes-du-Rhône ”Biographie” laves på druerne Grenache (55%), Syrah (40%) samt en smule Mourvèdre, Carignan og Cinsault fra den sydlige del af Rhône (Vaucluse-området).
Flot mørk, rubinrød farve. I duften finder man toner af røde frugter med god friskhed. I smagen er komplekse, kølige nuancer af hindbær og ribs, men også en smule mørkere toner af lakrids og bitter chokolade. Det er en økologisk vin i den klassiske Rhône-stil, ren og saftig, uden forstyrrelse fra et ophold på træ.
140kr
Dessert: Gourmandi Nages, Michel Gassier
Vinen er lavet på druerne Viognier, Roussanne og Colombard, som høstes på Château de Nages i Costières de Nîmes. ”Gourmandi” har en flot, blank, lysgylden farve. I duften finder man eksotiske aromaer af abrikos, gul fersken, klementin og en smule vanilje. Smagen er afrundet, med god frugtsødme og friskhed samt et godt bid.
100kr
Bobler til Kransekage: Cuvée Demi-Sec, Jean Vesselle, Champagne
Champagne Demi Sec fra Jean Vesselle er lavet på 80% Pinot Noir og 20% Chardonnay, som stammer fra ca. 30-40 år gamle vinstokke. På trods af dens høj frugtsødme, har Champagne Demi Sec også en god struktur og friskhed. I duften finder man toner af tørrede figner, abrikoser og honning. Klassisk sødmefyldt champagne til når rådhusklokkerne slår 12.
300kr
BESTILLING
Ønsker i at hente vinmenu sammen med maden så bestil vinene sammen med maden.
Ønsker i at tilføje vinbestilling til eksistrende ordre så send en mail til mail@vigen.dk – husk at oplys ordrenummer