Vi har forsøgt at gøre det så nemt som overhovedet muligt at færdigtilberede og anrette årets nytårsmenu. Det kræver blot lidt forskellige gryder at lune tingene i og en ovn til kødet.
En dejskraber til at tømme bøtterne med, er også en god ide at have ved hånden.

Du har fået en kasse (eller 2) indeholdende en masse små bøtter. Alle bøtter er markeret med en label. På dette label står - udover antal - hvad der er i og til hvilken ret indholdet skal bruges.

Det kan være en god ide at sortere bøtterne så du har alle bøtter til hver ret før du går i gang.
Det meste bør stå på køl indtil det skal bruges.
Er der ikke plads i køleskabet kan du evt have kassen med bøtter udendørs.

VEJLEDNING - NYTÅRSMENU 2025

VEJLEDNING

HENT SOM PDF du kan printe

SNACKS
Rist både brioche og de udstukne surdejs skiver i ovnen 200 grader i 5-10 min. De skal være sprøde og gyldne.

Lad surdejesskiverne køle lidt af før de sprøjtes op med laksemoussen, pynt med tørret tomater og oregano blade.

Fold kødet pænt op, læg det på den lune brioche.
Sprøjt tomatmayoen hen over.
Anret så de syltet løg, og tilsidst de puffede kartofler.

Laks

Varm og kog muslingefløden op i en lille gryde.
Fjern forsigtigt filmen der sidder rundt om laksen.

Anret laksen i bunden af en tallerken.
Sæt små toppe af peberrodscreme rundtom laksen.
Fordel syltet glaskål, bladselleri og de sprøde salater.

Hæld den varme muslingefløde over ved bordet.

Husk brød og smør

Terrin af kylling

Tag terrinen ud fra køl noget tid før den skal bruges, så den kan nå at få lidt temperatur.

Varm den cremede jordskokke op i en gryde.

Kog ligeledes svampebullionen op.

Anret terrinen i bunden af en tallerken.

Anret et “æg” af de lunede cremede jordskokker oven på terrinen.
Pynt med de sprøde jordskokker og kørvel.

Fordel lidt estragonolie omkring terrinen.

Hæld den varme svampebulion over bordet.

OKSEFILET

Tag kødet ud fra køl 20min. før det skal steges.

Steg kødet i 20min ved 200 grader.
(BEMÆRK stegetider er vejledende)

Lad det trække i 10-12  min. før det skæres.

Lun blomkålspuréen op i en gryde under omrøring.

Lun de glacerede rødbeder op i en gryde.

Kog saucen op.

Anret rødbedebåndende og de glacerede rødebeder oven på kødet.
Anret en skefuld blomkålspuré på siden.
Pynt med mizuna.

Server sauce over ved bordet.

DESSERT

Anret kaffe cremen i bunden af tallerken og lav en lille fordybning, kom bær kompotten her i.

Lav et lille æg af chokolademoussen ved hjælp af en varm ske og placer det ovenpå.

Anret crumblen rundt om den mørke mousse så den dækker kaffe cremen.

Pynt med røde syre.

Tak fordi vi må være en del af jeres nytår!

Vi håber I får en fantastisk aften
og glæder os til at se jer på Vigen næste år..